konservativungdom.dkju-bayern.deDagblogDeltagerneArtikler Kampagnesites:
Artikler

Indtast din email adresse


» Tilbage


Die Frauen Union

Konservativ Ungdom, Konservative Studerende og det Konservative Folkeparti er alle del af den konservative familie i Danmark. Tre meget forskellige organisationer, som har det tilfælles at vi mener den konservative grundtanke er den rigtige. Hos CSU er familien lidt større udover selvfølgelig CSU og die Junge Union (JU) har de også en organisation for studerende, for seniorer (dvs. gamle mennesker) og die Frauen Union (kun for kvinder). Ligesom hos os er man ikke medlem af alle organisationerne fordi man f.eks. er medlem af CSU. De er alle selvstændige.

 

En af disse organisationer er Die Frauen Union. De beskriver sig selv som værende ”et engageret arbejdsfællesskab for kvinder i alle aldre og befolkningslag, for kvinder på arbejdsmarkedet, for de hjemmegående, for mødre, for gifte og for singler”

 

I Bayern har die Frauen Union 28.000 medlemmer, dog må aldersfordeling siges at være lidt skæv da det primært er de lidt ældre kvinder som melder sig ind og er aktive. Målet med organisationen er at skabe mere lighed og bedre partnerskaber i familien, arbejdsmarkedet og samfundet.

 

Her op til valget er die Frauen Union gået aktivt ind i valgkampen for at få sat deres program på dagsordenen. Udover selvfølgelig at støtte Angela Merkel til posten som den første kvindelige kansler i Tyskland har de også fremsat flere programpunkter for at fremme kvindernes sag. F.eks. tjener kvinder i gennemsnit 30 % mindre end tyske mænd og kun knap 13 % af professorater på de videregående uddannelser er besat af kvinder. Kvinderne vil have bedre forhold på arbejdsmarkedet gennem en bedre arbejdsmarkedspolitik.

 

Derudover ønsker de mere familievenlige arbejdspladser, bedre pasningsmuligheder for børnene og børnecheck eller fradrag. Grunden hertil er, at die Frauen Union mener der må gøres noget mere aktivt for at få de tyske kvinder til at føde nogle flere børn. I øjeblikket føder hver tyske kvinde i gennemsnit 1,2 barn, hvilket er alt for lidt. I Bayern er det desuden et så stort problem at få sine børn passet, at mange kvinder mere eller mindre frivilligt bliver nødt til at blive hjemmegående ellers er der ingen til at passe børnene. Die Frauen Union mener det skal være op til den enkelte kvinde at bestemme, hvorvidt hun vil være hjemmegående eller ej, derfor må der gøres noget på dette område.

 

Die Frauen Union kæmper derudover også for en bedre repræsentation af kvinder i de politiske organer. At Angela Merkel er blevet kanslerkandidat kan ses som et godt skridt på vejen til at opfylde dette, men taler man med den almindelige tysker eller medlemmer af CSU så er der ikke den store begejstring for at få en kvindelig kansler, nærmere tværtimod. Ser vi desuden på kønsfordelingen i CSU og die Junge Union er det meget få kvinder, som har topposter. Generelt mødte vi meget få kvinder/piger i JU. I enkeltmandskredsene har CSU kun opstillet 7 kvinder ud af 46 kandidater.

 

Det store spørgsmål er altid, hvorvidt disse kvindefora/organisationer har nogle berettigelse. Personligt mener jeg, at en kvindeorganisation har lige så meget berettigelse og bør tages lige så seriøst som f.eks. KU. KU er for de unge og kæmper de unges sag, og die Frauen Union er for kvinder og kæmper for kvinders rettigheder og indflydelse. Og hvis et parti, som f.eks. CSU ikke gør nok for denne gruppe har die Frauen Union helt sikkert sin berettigelse. Det handler ikke om, hvilke målgruppe organisationen har, men om det formål og de ting organisationen har og laver, som giver den sin berettigelse.


0